Ib & Ib fra Storebæltsreklarnerne får sig et kick, hver gang de flyver op over midterspændet på vor nationalbro. Det får jeg også, for udsigten er ligeså imponerende som bygningsværket. Herfra skuer man ud over det halve af kongerigets indre farvande, men modsat Ib & Ib får jeg ikke suget oppefra men nedefra. Jeg fornemmer vandet, tænker på, hvordan der er at dykke her og der. Jeg ser også alle skibene og den intense trafik af coastere, linere, småbåde og massive olietankere. Og så er det, jeg gyser Der er allerede masser af vrag i dette nærmest myldretidsbelastede farvand, og vi har ikke brug for et mere i den store størrelsesorden.

l min browser har jeg bookmark'et hele sidste års hændelsesforløb omkring forliset af olietankeren Prestige, der endte med at ødelægge en hel spansk provins' kyster og fiskerigrundlaget for de lokale. Prestige var kort forinden passeret under Storebæltsbroen, og i hvilken situation ville vi befinde os i nu, hvis katastrofen havde indtruffet her, og ikke på det åbne Atlanterhav Det havde været vores nationale 11. september traume. Katatrofen som alle kunne forudse men ingen gjorde noget ved. Debatten og fingerpegeriet havde fortsat i det uendelige.

Vor indre farvande er fra naturens side følsomme og mens iltsvind og alle dets følgevirkninger er blevet voldsomt forstærket og udbredt af menneskets aktiviter er det dog det rene vand (undskyld udtrykket) i forhold til en stor oliekatastrofe. En sådan ville ikke bare vælte læsset, hvis den er stor nok, men skadevirkningerne på både natur og samfund vil være uoverskuelige i en ligeså uoverskuelig fremtid. Bare tænk på effekterne af Exxon Valdez, 

der også forliste i et følsomt område. Vil vi byde os selv det? Vores børn?

Risikoen for at det sker er desværre meget reel. Meget apropos er der andetsteds i denne udgave af Sportsdykkeren en artikel om det kinesiske fragtskib som forliste ved Bornholm. Her slap der også olie ud, og det var endda kun skibets eget brændstof. United Talent er lige gået på grund ved Skagen, det er ikke så længe siden vi havde et par grundstødninger syd for Møn og Lolland, hvor olie også forurenede kysterne - heldigvis i et beskedent omfang. Eksemplerne er mange og velkendte.

 dobbeltskrogede tankskibe. Men indtil det sker, hvis det sker, står indbyggerne i Danmark stadig tilbage med sorteper. Det er vore indre farvande. Men siden vi tabte en krig i middelalderen og måtte opgive Øresundstolden har vi traktatmæssigt måtte give den internationale skibstrafik fri passage gennem vore sunde og bælter Og derfor kan, eller vil, politikerne ikke gøre noget ved det. Det giver nok heller ikke så mange stemmer som f.eks. at piske fremmehadet op. Gør noget førend dansk fiskeri får smadret deres job og nationen sin natur og landskab.

Den maritime konvention, der sikrer fri passage gennem farvandene er historisk grundet i politiske og militære omstændigheder fra en nu svunden tid, hvor miljøforhold var en ukendt fremtidig størrelse. Derfor vil det nu være fuldstændigt legitimt cg logisk at fremhæve overfor verdenssamfundet, at nu står vi altså med et nyt problem og det skal løses akut inden der indtræffer en katastrofe, og ikke bagefter når alle nemt kan være bagkloge. Og hvis det ikke kan ske i f ællesskab, så må Danmark gøre det unilateralt og tage slagsmålet ved ganske enkelt at forbyde enkeltskrogede tankere passage, regulere andre farlige laster og gøre lodspligten obligatorisk, samt sætte den Kgl. Marine til at håndhæve det. Radikalt? Måske, men det er problemet også. Hvem kan tillade sig at protestere? Frihandelens evangelister USA? De har selv lige introduceret retten til brug af forebyggende angreb, når vitale nationale interesser er på spil, uanset hvad de internationale konventioner ellers siger, og Rusland har lige meddelt noget tilsvarende.

Hvis de kan, kan vi også – specielt når det er vores egen baghav(e)!

Problemets kerne er ganske enkelt, at shit happens med mellemrum, og det bliver værre endnu. Russerne er ved at udbygge havnen i Primorsk og det forventes, at antallet af de helt store olietankere, dem med en dødvægt på over 100.000 ton, der skal passere Storebælt bliver fordoblet over de næste 15 år, skrev Berlingske Tidende fornyligt. Dermed er det klart, at det ikke længere er et spørgsmål om vi får et stort olieforlis i de indre danske farvande, men hvornår det sker.

Der har været meget debat om hvorvidt EU skal udfase eller forbyde de gamle enkeltskrogede tankerne til fordel for de mere moderne, og antageligt mere sikre