Her på siden finder du et sammendrag af love og regler for fiskenet og under links nederst på siden finder du meget mere information bland andet om net- og rusetyper.

 

Om nedgangen i fiskebestanden skyldes overfiskeri, forurening, global opvarmning eller naturlige årsager kan man have forskellige meninger om, men der er ingen tvivl om at ulovligt satte net fanger mange fisk. Ikke mindst som dykkere må vi være miljøansvarlige og være med til at påvirke politikerne til at gavne det miljø, som også de kommende generationer også skal nyde godt af. Dansk Sportsdykkerforbund har indledt en kampagne både for at råbe politikerne op men også for at hjælpe fiskerikontrollen med at finde ulovlige fiskenet. Ser du et ulovligt udsat fiskenet, så bør du indberette til Dansk Sportsdykkerforbund eller på Fiskerikontrollens telefonnummer. Vi anbefaler at gemme "dit områdes" nummer i mobilen.

 

Placering af redskaber

Ingen garn/redskaber må placeres i fredningsbælter (125meter) ved å udløb. 

 

Nedgarn, både bundsatte og flydende skal stå mindst 100 meter fra lavvandslinien. Der vil altid være mindst 50 meter mellem bøjerne, hvis redskabet er et enkelt nedgarn. Nedgarn må sættes i rækker à op til tre garn - de såkaldte lænker - så derfor vil der ofte være mellem 100 og 150 meter imellem markeringsbøjerne. Hver fritidsfisker må kun anvende tre nedgarn ad gangen. Bundsatte garn må være op til 45 meter lange og 1,5 meter høje. De flydende er lige så lange, men må være op til tre meter høje.

Kasteruser må gerne stå helt ind til kysten, dog skal de altid være dækket af vand. Der er oftest mellem 20 og 40 meter mellem markeringsbøjerne hos redskaberne. Hver fritidsfisker må anvende seks kasteruser ad gangen. Kasteruser må bindes sammen til en række, men ellers skal der være en indbyrdes afstand mellem kasteruser på 50 m. Kasteruserne må ikke står nærmere end 75 m på pæleruser. Sættes ofte i vige og fjorde.

 

Pæleruser må gerne stå helt ind til kysten og over vand. Hver fritidsfisker må have eet eksemplar. Der skal være en indbyrdes afstand mellem pæleruser på 300 m.  Sættes ofte i vige og fjorde.

 

Lokale fredninger

Ovenstående regler er de, der gælder generelt på landsplan. I mange områder - eksempelvis i Ringkøbing- , Nissum-, Roskilde-, Ise- og Hjarbæk Fjord samt i Vadehavet - er der lavet lokale fredninger, som går ud over de generelle regler. For at få et overblik over de lokale fredninger, skal man læse bekendtgørelserne fra Fødevareministeriet.

 

Garnfri zone

Hvis redskabet ikke er afmærket eller hvis et nedgarn står helt oppe på stranden, er det meget nemt at afgøre, hvorvidt det er lovligt eller ej. Men den slags klokkeklare overtrædelser hører trods alt til sjældenhederne. Det er meget sværere at afgøre, om et nedgarn står 60 eller 100 meter fra lavvandslinien, den laveste vandstand, som normalt hersker i området. Ved vindstuvning kan denne linie rykke sig betragteligt ud ad, men det tæller i givet fald ikke. Derfor er lokal viden om forholdene vigtig.
Den bedste måde at vurdere afstanden til et garn på er ved at kaste en sten, der – afhængig af kasterens evner – sjældent ryger længere ud end de 60-70 meter