Rekordforsøg

DET ER STADIGT MULIGT AT TILMELDE SIG!!!

5. juni 2004 vil Danmarks største industrihavn skabe rammerne om verdens hidtil største dykkerprojekt - nemlig over 600 dykkere nede på én gang. Der blev er tidligere blevet lavet et vellykket tilsvarende projekt, men det vil Foreningen Rekorddyk, nu forsøge at gøre større og bedre!

Dykket vil blive optaget i Guinness Book of World Records.

Arrangørerne ser rekordforsøget i Århus som en happening i dykkersamfundet, en mulighed for at samle dykkere fra hele landet (og gerne udlandet).

"Vi vil vise verden, at selvom vi er et lille land omgivet af koldt og grumset vand. så er der dykkervilje - og vikinger nok til at gennemføre verdens største dykkerevent."

Der vil være 65 grupper á 10 dykkere og dykningen foregår således:

Når alle dykkere er klar, melder dykkerlederen OK til over-dykkerlederen, som der efter på skift sender alle grupper i vandet.

Når gruppen er i vandet svømmer man stille og rolig ud til den bøje som bærer nummeret på ens gruppe og venter på signal til at gå ned.

Bøjen består af en stor plastring, som samtlige dykkere i gruppen bruger som ”makkerline”, således at alle kommer ned, bliver nede og kommer op igen.

Dykkerne bliver nede i ca. 10 minutter, hvorefter hvert holds dykkerleder giver tegn til opstigning.

Deltagerkrav:
Du skal være fyldt 18 år
• Du skal medbringe gyldig legitimation
• Du skal kunne fremvise dykkercertifikat (PADI, CMAS eller andet anerkendt certifikat)
• Du skal selv medbringe komplet dykkerudstyr inkl. fyldt flaske
• Du skal være ved godt helbred
• Du skal følge de sikkerhedsanvisninger som bliver stukket ud af arrangørerne
• Du skal følge de sikkerhedsanvisninger som er standard for dykkere
• Du skal have indbetalt startgebyr og eventuelt festgebyr til dyk.nu.

Du får inkluderet i startgebyrer kr. 200,- en rekorddyktrøje og et rekorddykcetifikat.
Skal du med til aftenens fest koster det yderligere kr. 150,-.

Vi på dyk.nu sponserer forsøget og arrangerer i samarbejde med DYKKERCENTRET og Blue Horizons selvfølgelig også samkørsel, dykning i vor egne grupper etc. Vi påtager os ikke at arrangere overnatning i Århus. Vi vil prøve at arrangere samkørsel således, at eventuelle  tog-passagerer kan få transporteret dykkergrejerne med biler. Send os en , hvis du er interesseret.

DYKKERCENTRET sender to biler til Århus med plads til 11 dykkere. Hvis du og dit grej vil have plads i en af bilerne for kr. 395,- så book transporten direkte hos DYKKERCENTRET's E-handel. DYKKERCENTRET har også mulighed for transport af udstyr i mindre omfang for kr. 50,- pr. sæt med 1 taske, 1 flaske og 1 blybælte. Ønsker du kun grejtransport bookes dette hos dyk.nu. Selve dykket til kr. 200,- bookes hos dyk.nu. Skal du til festen om aftenen for kr 150, bookes den hos dyk.nu.

Lørdag morgen vil dyk.nu stå for udlejning af grej og flaskefyldninger i DYKKERCENTRET. Komplet grej til dagen koster kr. 150,-.

Vi overvejer at kombinere turen med mulighed for at dykke med hajerne, rokkerne etc. i Kattegatcentret om søndagen. Lad os vide, hvis du er interesseret.

Abonnere du på vort nyhedsbrev, vil du løbende få status på planlægningen, antal deltagere etc.

Læs mere på www.rekorddyk.dk