Hvad er teknisk dykning? |
Det er der rigtigt mange flot formlerede defineringer på. Her er nogen af de simple forklaringer: Det kan være dykning hvor dykkerne har et "tag" over hovedet, for eksempel isdykning, grottedykning og vragdykning. Det kan være dykning hvor dykkerne har et "Teoretisk tag" over hovedet som dekompressionsdykning. Det kan være dykning hvor dykkeren ånder andre gasarter end atmosfærisk luft, for eksempel trimix. Det kan være dykning hvor dykkerne skifter imellem forskellige gasblandinger ved forskellige dybder. Det kan være dykning dybere end 40 meter. Det kan være dykning med fremskyndet dekompression. Normalt regnes Nitroxdykning ikke som teknisk dykning. Generelt, uanset hvordan begrebet er defineret, så kræver teknisk dykning specielt udstyr, uddannelse og erfaring. Teknisk dykning ligger uden for den rekreative dyknings område. Hvorfor vi ikke dykker - eller underviser i nitrox, teknisk- eller rebreather dykning: Dykning er i forvejen en grænse-sportsgren. Ved teknisk dykning udfordres naturens grænser yderligere. De dykkertabeller vi anvender til almindelig dykning på atmosfærisk luft er baseret på gamle udregninger og gamle forsøg med toptrænede militære dykkere. Selvfølgelig indebærer brugen af disse tabeller en risiko, selvom tabellerne er konservative og risikoen meget lille. Tabeller til tekniks dykning er videreberegnet ud fra lufttabellerne og må derfor være betydeligt mere usikre. Vi har, indtil der foreligger reel forskning på området, valgt ikke at beskæftige os med disse ting. Vi mener ikke, at fritids dykkere reelt behøver at beskæftige sig med teknisk- eller tilsvarende former for dykning. Specielt for dykning med blandingsgasser (kaldet designergasser, idet dykkeren selv beregner hvor meget af de enkelte gasser som typisk er ilt, nitrogen og helion flasken skal indeholde) som for eksempel trimix beregnet til dykning på dybder på for eksempel over 100 meter er der meget stor risiko. 1 ud af 20 trimixdykkere dør. Langt de fleste foregangsmænd indenfor denne gren af dykning er døde under dykning. I Sverige, Norge og England er flasker eksploderet under fyldning. Der er meget lille teoretisk viden på området, ingen læger kan garantere noget som helst. Tabellerne (computerprogrammer) varierer over 50% for samme dyk. Små bitte ændringer, selv ting som mindre dybde eller kortere dyktid kan medføre døden. Der er bevisligt en alvorlig fejl i mindst et af computer dekompressions programmerne. Fejlen kan medfører døden. De fleste opnår mange fysiske skavanker efter få dyk, for eksempel gigt, ledsmerter og hukommelsessvigt. Det teoretiske grundlag er så komplekst at det ikke beherskes af den enkelte dykker. Det er mere et spørgsmål om hvem der overlever længst. Fritidsdykker uddannelses organisationen BSAC med knapt 40.000 medlemmer har i mere end ti år samlet ulykkesrapporter. Af 400 rapporterede episoder omhandler 10 rapporter dødsfald. 1 dødsfald som følge af fald under båd. 4 dødsfald som følge af makkeradskillelse og 5 dødsfald ved dykning til dybere end 50 meter med trimix eller rebreathere. Rebteathere erstatter regulatorsættet med et højt teknisk udviklet dykker apparat der helt eller delvist genanvender den medbragte gas. Ved hjælp af et kalkfilter fjernes co2 fra udåndingsluften og ilt i rigtig mængde tilføres. Åndingsgassen kan også være nitrox, trimix eller heliox. Et simpelt princip der er meget meget svært at styre. Der foreligger utallige muligheder for tekniske eller menneskelige fejl, som alle kan få meget alvorlige konsekvenser. |