Menneskeskabte påvirkninger

Klippet fra dyk.nu's Underwater Naturalist (biologi) kursus.

Forskel på terrestriske og marine miljøer

Meget af naturen på land er afhængig af menneskets påvirkning (naturpleje). Ingen maritime naturtyper er betinget af menneskets tilstedeværelse, snarere er det omvendt. Vores aktiviteter påvirker kun miljøet negativt. 
På land forbliver forureninger indenfor et relativt lille område. I vand spreder forureningen sig over hundrede, måske tusinder af kilometer.

Forurening

Olieforurening. Et eksempel er tankskibet Prestige, der ødelagde en hel Spansk provins kyster og fiskerigrundlag. Russerne udbygger havnene i Primorsk, antallet af store tankskibe (over 100.000 t) forventes fordoblet over de næste 15 år. En tabt krig tilbage i middelalderen gjorde at vi traktatmæssigt opgav Øresundstolden og forpligtede os til at give skibe fri passage igennem Danmarks stræder og bælter. Denne traktat fra en svunden tid gør at politikerne ikke vil gøre lodspligt obligatorisk, forbyde enkeltskrog og regulere andre farlige laster. Læs artikel af Peter Symens her.


Miljø forurenende/ miljøfarlige stoffer har både kortsigtede og langsigtede virkninger. Udover død og nedsat immunforsvar forandres for eksempel stofskiftet og kønsfordelingen på undervandslivet. Virkningen er afhængig af tilførelse, nedbør, vandudveksling og afstand til forureningskilde. De sidste par år er mængden af PCB og DDT faldet, men nye stoffer som syntetiske østrogener, bromerende flammehæmmere og TBT (fra bundmalingen på skibe. har meget lang nedbrydningstid) stadig stiger. På tre lokationer i Danmark er virkning af TBT undersøgt på konk (meget stor flot snegleagtigt hus). Rødkonk hunsnegle udviser maskuline kønstræk.

Udledning af næringssalte

Udledning af næringssalte giver nyt organisk materiale, som i den øvre del af vandsøglen giver en højere grad af planktonalger. Dermed forringes sigtbarheden så der bliver mindre lys når bunden, hvilket medfører mindre tangskove til optagelse af næringssalte. Risiko for iltsvind øges. Problem er kendt allerede tilbage til år 1900 fra spildevand.  I 50 og 60erne er tilførelsen af næringsstoffer øget drastisk fra landbruget. NPo handlingsplanen fra 1984 ændret flere gange, fordi målet ikke er opfyldt. Senest er målene i Vand Miljø Plan II fra 1998 ikke nået så ny Vand Miljø Planer under forhandling
.

Fiskeri

Garnfiskeri er skånsomt mod miljøet, skader ikke bund og tager kun fisk i tilpas stor størrelse og der er ikke meget bifangst. Fiskeri med bundtravl endevender bunden i Nordsøen tre gange pr år. Dette fiskeri foruretter massive skader på levestederne for de mindre havorganismer, der er høj bifangst af undermålere og ”uinteressante” fisk. Langtidsvirkningen af dette fiskeri er ikke undersøgt. Trykket på kommercielle fiskearter de sidste år, har selvfølgelig bevirket tilbagegang i fiskebestanden. Mangel på store fisk og store fiskebestande påvirker det øvrige økosystem negativt.

Råstofudvinding

Tidligere betydeligt stenfiskeri har ødelagt en stor del af de Danske stenrev. I 50 og 60erne blev formentligt fisket over 4 millioner m3, hvilket tilsvarer 34 km rev med en overflade på 33 millioner m2. Vi har 1.200 km stenrev, men de lavestliggende rev er fjernet og dermed er en biotop med livet tilpasset den biotop forsvundet. Siden 1966 er stenfiskeri kun tilladt i 18 danske områder. Nu får vi de store sten fra Norge og Sverige.  Ca. 20% af vores forbrug af sand, grus, ral og sten hentes i vores hav. Det er ca. 5-6 millioner m3 pr år. Når ral suges op ledes sandet tilbage til bunden med bundændring (og død) til følge.

Klimaændringer

Udviklingen i klimaændringer (primært opstået på grund af den menneskeskabte drivhuseffekt) forventes at medføre nedsat artsrigdom og artsudbredelse også i danske farvande. Vi ved med sikkerhed at den øgede mængde nedbør vil nedsættes saltholdigheden i vores havområder, hvilket ubetinget medfører mindre artsrigdom. Der er ikke lavet nogen undersøgelser, der viser hvorledes temperatur forøgelsen vil påvirke miljøet.

Nye arter

Nye arter opstår gennem en langsom udviklingsproces, hvor tilpasningen af rovdyr, parasitter med videre finder sted. Indslæbte arter for eksempel fra skibes balasttanke, fastsiddende på skibsskrog og import til fødevareproduktion, ender i områder, hvor der ikke er naturlige reguleringsmekanismer.

Nogle tanker

Op mod
12 % af koralrevene er dræbt af mennesket indenfor sidste 5 år. Når koraller gendannes opstår først et lag alger, så blødkoraller og mange år efter kommer stenkorallerne. Stenkorellerne  vokser kun 1 cm pr år.

Engelske sælkolonier er faldet med 91,5 % de sidste 10 år.

Turisters køb af souveniers, for eksempel konkylier og sneglehuse, kan totalt udrydde dele af den lokale biotop. Dyrene fanges i fælder med fiskeafffald og lider indtørringsdøden.

Spiser du tun eller tunsalat? Check om tunen er krogfanget. En væsentlig bifangst ved netfangst af tun er jagende delfiner, der bliver kvalt i nettet og smidt i vandet igen.

Spiser du hajfinnesuppe? Det skulle være godt for potensen i Kina og omegn. Råvaren skaffes ved at fange hajer, skære finnerne af og kaste hajen levende tilbage til kvælningsdøden i havet.