Helbredskrav til dykkere

Helbredskrav til dykkere

Det følgende er de retningslinier, som Søværnets Dykkerlæge lægger til grund for vurdering i helbredssager:

  • Alle dykkere bør være sunde og raske med stabil og robust psyke. De største krav bør stilles til aspiranter.

  • Som hovedregel kan man sige, at alle kroniske, organiske lidelser og tilstande diskvalificerer til dykning.

  • Kroniske inflammatoriske(betændelses) lidelser er udelukkelsesgrund, på grund af væsentligt øget risiko for dekompressionssyge hos personer, hvor inflammationskaskader (øget betændelse) er aktiverede. Rutinerede erhvervsdykkere tillades dog at dykke i faser uden sygdomsaktivitet, hvis der er god compliance med hensyn til kontrol og behandling.

  • Ethvert organisk neurologisk deficit (ringe eller manglende nerveforbindelse) diskvalificerer. Der kan dog dispenseres ved isolerede perifere udfald, såfremt disse ikke er funktionshæmmende. Efter et enkelt grand mal-anfald bør der som minimum være en 5-års anfaldsfri observationsperiode, før dykning kan tillades. Diagnosticeret epilepsi diskvalificerer varigt, bortset fra børneepilepsi, Efter kranietraurner med cerebral (hjerne kvæstelse) kontusion er risikoen for epileptiforme anfald så stor, at dette er udelukkelsesgrund. Ligeledes ved aneurismer med subaraknoidal blødning, medmindre det kan påvises, at aneurismet er lukket.

  • Vurdering af pulmonale (lunge-) lidelser bør have en fremtrædende plads. Alle tilstande der kan medføre fibrøse (bestående af bindevæv) og ar dannelse i lungerne bør evalueres omhyggeligt. Vekslende compliance i lungerne disponerer til arteriel gasemboli, ligeledes sammenvoksninger mellem pleurabladene, som det kan ses efter drænbehandling. Er der tvivl, bør tilstanden kontrolleres med CT. En sygehistorie med spontan pneumothorax giver absolut udelukkelse.

  • Astma udgør en særlig problematik. Tidligere blev alle med astmaanfald efter puberteten udelukket, men erfaringerne med moderne inhalationssteroider har modificeret holdningerne. Alle med mistænkte hyperreaktive lunger bør undersøges med lungefanktionsundersøgelse. Er der nedsat lungefunktion, der kan reverteres med beta-2-agonister, medfører dette diskvalifikation. Ved normal lungefunktion bør man hos personer med mistænkt astma forlange at provokation med stresstest, under indånding af tør luft (mindre end 40% relativ fugtighed), suppleret med provokationstest, ligger inden for normalområdet, før dykning kan tillades.

  • Astmatisk reaktion, kun i forbindelse med øvre luftvejsinfektion, diskvalificerer ikke, men der bør ikke dykkes i perioder med symptomer.

  • Personer med hyperaktive lunger kan godkendes til rekreativ dykning, hvis behandling med inhalationssteroider, uden brug af beta-2-agonister, medfører normal provokationstest. Dette tillades ikke til erhvervsdykkere, hvis certifikat tillader dykning under off- shore-lignende forhold. Astmapatienter med dårlig behandlingscompliance bør på det kraftigste frarådes at dykke.

  • Endokrine (sekretions) lidelser diskvalificerer som hovedregel, der kan dog dispenseres, hvis personen er velundersøgt, -behandlet og -kontrolleret i stabil fase.

  • Mange patienter med diabetes føler sig dog så velregulerede, at de mener at kunne dykke uden problemer. Patienter med insulinkrævende diabetes der klinisk er velregulerede, vil med mellemrum have insulinføling, specielt hvis fødeindtagelsen reduceres i forhold til tagne insulindosis, evt. kombineret med øget fysisk aktivitet i forhold til forventet. Ved dykning fra skib kan skibets bevægelser betinge nedsat appetit på grund af. subklinisk transportsyge. Øget aktivitet under vandet kan derfor medføre insulinføling. Den diabetiske dykker er derfor absolut en sikkerhedsrisiko, både for sig selv og andre, og har under dykning behov for at være reguleret til et noget højere blodsukkerniveau end normalt.

  • Skal en diabetiker dykke rekreativt, må man forlange følgende:
    - at patienten er velreguleret med god behandlingscompliance,
    - at der er god forståelse for sygdommens regulering, at de personer, patienten skal dykke med, har forståelse for sygdommen og er villige til at acceptere den øgede risiko,
    - at dykning undlades, hvis der er usikkerhed om reguleringen.
    - Hvis en diabetiker skal dykke, er det således i høj grad et spørgsmål om omgivelsernes accept af tilstanden
    - Insulinkrævende diabetes diskvalificerer til erhvervsdykning.
Til slut skal det nævnes, at man bør gøre en kommende dykker opmærksom på, at den farligste periode i en dykkers liv er under og umiddelbart efter et dykkekursus. De fleste ulykker med dødelig udgang sker under eller lige efter kurset.

Og ikke mindst, hvis man skal dykke i udlandet, sørg for en god forsikring der dækker dykkeruheld. Dykkersygebehandling i udlandet løber hurtigt op over 100.000 kr. Det gule sygesikringskort eller en almindelig rejseforsikring dækker ikke. Det vil være en god ide at sørge for en forsikring, der giver en samlet dækning på mindst 1.000.000 kr., specielt ved rejser uden for Europa

(Delvist forkortet, medicinske betegnelser blevet ”oversat”)
  
Gå til dykkerlæger. Se norsk artikel om krav til handicappede

Tilbage til tips