Det følgende
er de retningslinier, som Søværnets Dykkerlæge lægger til grund for
vurdering i helbredssager:
-
Alle
dykkere bør være sunde og raske med stabil og robust psyke. De største
krav bør stilles til aspiranter.
-
Som
hovedregel kan man sige, at alle kroniske, organiske lidelser og
tilstande diskvalificerer til dykning.
-
Kroniske
inflammatoriske(betændelses) lidelser er udelukkelsesgrund, på grund
af væsentligt øget risiko for dekompressionssyge hos personer, hvor
inflammationskaskader (øget betændelse) er aktiverede. Rutinerede
erhvervsdykkere tillades dog at dykke i faser uden sygdomsaktivitet,
hvis der er god compliance med hensyn til kontrol og behandling.
-
Ethvert
organisk neurologisk deficit (ringe eller manglende nerveforbindelse)
diskvalificerer. Der kan dog dispenseres ved isolerede perifere
udfald, såfremt disse ikke er funktionshæmmende. Efter et enkelt
grand mal-anfald bør der som minimum være en 5-års anfaldsfri
observationsperiode, før dykning kan tillades. Diagnosticeret
epilepsi diskvalificerer varigt, bortset fra børneepilepsi, Efter
kranietraurner med cerebral (hjerne kvæstelse) kontusion er risikoen
for epileptiforme anfald så stor, at dette er udelukkelsesgrund.
Ligeledes ved aneurismer med subaraknoidal blødning, medmindre det
kan påvises, at aneurismet er lukket.
-
Vurdering
af pulmonale (lunge-) lidelser bør have en fremtrædende plads. Alle
tilstande der kan medføre fibrøse (bestående af bindevæv) og ar
dannelse i lungerne bør evalueres omhyggeligt. Vekslende compliance i
lungerne disponerer til arteriel gasemboli, ligeledes sammenvoksninger
mellem pleurabladene, som det kan ses efter drænbehandling. Er der
tvivl, bør tilstanden kontrolleres med CT. En sygehistorie med
spontan pneumothorax giver absolut udelukkelse.
-
Astma
udgør en særlig problematik. Tidligere blev alle med astmaanfald
efter puberteten udelukket, men erfaringerne med moderne
inhalationssteroider har modificeret holdningerne. Alle med mistænkte
hyperreaktive lunger bør undersøges med lungefanktionsundersøgelse.
Er der nedsat lungefunktion, der kan reverteres med beta-2-agonister,
medfører dette diskvalifikation. Ved normal lungefunktion bør man
hos personer med mistænkt astma forlange at provokation med
stresstest, under indånding af tør luft (mindre end 40% relativ
fugtighed), suppleret med provokationstest, ligger inden for normalområdet,
før dykning kan tillades.
-
Astmatisk
reaktion, kun i forbindelse med øvre luftvejsinfektion,
diskvalificerer ikke, men der bør ikke dykkes i perioder med
symptomer.
-
Personer
med hyperaktive lunger kan godkendes til rekreativ dykning, hvis
behandling med inhalationssteroider, uden brug af beta-2-agonister,
medfører normal provokationstest. Dette tillades ikke til
erhvervsdykkere, hvis certifikat tillader dykning under off-
shore-lignende forhold. Astmapatienter med dårlig
behandlingscompliance bør på det kraftigste frarådes at dykke.
-
Endokrine
(sekretions) lidelser diskvalificerer som hovedregel, der kan dog
dispenseres, hvis personen er velundersøgt, -behandlet og
-kontrolleret i stabil fase.
-
Mange
patienter med diabetes føler sig dog så velregulerede, at de mener
at kunne dykke uden problemer. Patienter med insulinkrævende diabetes
der klinisk er velregulerede, vil med mellemrum have insulinføling,
specielt hvis fødeindtagelsen reduceres i forhold til tagne
insulindosis, evt. kombineret med øget fysisk aktivitet i forhold til
forventet. Ved dykning fra skib kan skibets bevægelser betinge nedsat
appetit på grund af. subklinisk transportsyge. Øget aktivitet under
vandet kan derfor medføre insulinføling. Den diabetiske dykker er
derfor absolut en sikkerhedsrisiko, både for sig selv og andre, og
har under dykning behov for at være reguleret til et noget højere
blodsukkerniveau end normalt.
Skal
en diabetiker dykke rekreativt, må man forlange følgende: |
- |
at
patienten er velreguleret med god behandlingscompliance, |
- |
at
der er god forståelse for sygdommens regulering, at de
personer, patienten skal dykke med, har forståelse for
sygdommen og er villige til at acceptere den øgede risiko, |
- |
at
dykning undlades, hvis der er usikkerhed om reguleringen. |
- |
Hvis
en diabetiker skal dykke, er det således i høj grad et spørgsmål
om omgivelsernes accept af tilstanden |
- |
Insulinkrævende
diabetes diskvalificerer til erhvervsdykning. |
Til
slut skal det nævnes, at man bør gøre en kommende dykker opmærksom på,
at den farligste periode i en dykkers liv er under og umiddelbart efter et
dykkekursus. De fleste ulykker med dødelig udgang sker under eller lige
efter kurset.
Og ikke mindst, hvis man skal dykke i udlandet, sørg for en god forsikring der dækker
dykkeruheld. Dykkersygebehandling i udlandet løber hurtigt op over
100.000 kr. Det gule sygesikringskort eller en almindelig rejseforsikring
dækker ikke. Det vil være en god ide at sørge for en forsikring, der
giver en samlet dækning på mindst 1.000.000 kr., specielt ved rejser
uden for Europa
(Delvist forkortet, medicinske betegnelser blevet ”oversat”)
|